Skinnebensbetændelse – hvad er det og hvordan undgår jeg det?

Skinnebensbetændelse er egentlig en ”paraply-betegnelse” som folk skinnebenbruger når de har ondt i skinneben og/eller underben. I virkeligheden findes der mange potentielle diagnoser i og omkring skinnebenene, og det er vigtigt at få styr på hvilken diagnose der er tale om, så behandlingen kan rettes specifikt mod dette.

Blandt disse diagnoser, finder vi nok de mest alvorlige at være stress frakturer. En stress fraktur er et fint brud i knoglen der er opstået ved længere tids monotont stress på området. Dog kan stress på knoglehinden, compartment syndrom og seneproblematikker føles lige så smertefulde.

stressfraktur
Symptomer på en stressfraktur kan være lokale, skarpe smerter i et specifikt område der opstår ved belastning og aftager efter endt aktivitet. Der kan også være smerter ved berøring af knogleområdet. Ved den mindste mistanke om en stress fraktur, skal man gå til lægen og bede om en yderligere undersøgelse. Her vil man blive henvist til røntgen eller MR scanning.
Inden en stress fraktur opstår, opstår der i første omgang et knoglemarvsødem (også omtalt som bone bruise), en hævelse i knoglen som resultat af for høj og længerevarende belastning. Derefter kan der komme inflammation (betændelse) i knoglehinden, og hvis der ikke bliver reageret på disse tilstande kan det udvikle sig til en fraktur (knoglebrud).

compartmentsyndrom
Compartment syndrom kommer ofte til udtryk efter en vis distance i fx løb, og forsvinder stille og roligt igen efter endt aktivitet. Smerterne her er mere diffuse, men kan dække hele underbenet. Hvis trykket i musklen stiger tilpas meget, kan det have effekt på nerverne som derfor kan forårsage prikken, stikken, svaghed i muskulaturen og følelsesløshed. I underbenet kan musklerne deles op i fire forskellige loger, og det er den forreste loge der oftest er ramt af compartment syndrom. Der foreligger en smule studier der har testet effekten af ændring af løbestil fra hællanding til forfodslanding ved compartment syndrom, og alle studier viser meget positive resultater. Derudover kan ændring af løbesko have en god effekt. Det skal siges at alle disse studier er små og har visse begrænsninger.

 

tps-tendinitis
Seneproblematikker – primært tibialis posterior sene dysfunktion, dysfunktion i peroneusmuskulaturen kan dog også forekomme. Der kan ses hævelse og rødme i området, og der kan være en følelse af at det kribler i området. Selve senen kan være smertefuld ved berøring. Ved aktivitet kan der forekomme smerter ved belastning som bliver værre, indtil du ikke kan fortsætte. Når det drejer sig om tibialis posterior, vil man i slemme tilfælde også se at fodbuen er lavere i forhold til den anden fod.

Hvorfor er det vigtigt at differentiere hvilken struktur der er smertegivende?

Som udgangspunkt skal man altid starte med at give skaden ro indtil smerten er aftaget væsentligt. Men hvis du læser mit andet blogpost om helingstider, kan der være stor forskel på hvor lang tid en given struktur skal have ro. For nogle kan et par uger være nok, for andre kan det tage 3 mdr. I samme ombæring er det vigtigt at understrege, at fordi smerten er væk, er skaden det nødvendigvis ikke. Det er af stor betydning at finde ud af om der er tale om en svag eller stram muskel/muskler der kan ‘arbejdes med’, eller om det er knoglen der skal aflastes.

Hvad gør os skadede?

Som udgangspunkt er det de samme ”fejl” der bliver begået. De hyppigst forekommende er:
For hurtig progression i træning – for hurtig stigning i antal km, tempo eller træningspas.
Løbesko – de er enten ikke den rigtige for dig, eller du har løbet i dem for længe.
Biomekanik – indre biomekaniske forhold kan øge belastning på andre steder i kroppen.
Svage muskler
Stramme muskler og fascier

Så hvad anbefaler fyssen?

Jeg anbefaler i første omgang at man forebygger! Du skal lytte til din krop, progrediere din træning med omtanke og tjekke dine løbesko jævnligt og vurdere om de er for slidte. Hvis uheldet er ude, så lad være med at lade tvivlen komme skaden til gode. Har du smerter, så hold en pause og det skal ikke løbes væk!

Ro og hvile er i første omgang den bedste behandling. Dernæst tjek dine løbesko og revurdér din træning. Hvis dette ikke hjælper kan der være en biomekanisk eller anden faktor i vejen for at skaden heler, og så skal du have en professionel til at kigge på det. Har du haft smerter i længere tid, så tag til en fysioterapeut der kan udrede hvilken struktur der er tale om. Det kræver en specifik genoptræning for at få det nemmeste og hurtigste forløb.

Når du er klar til at opstarte din løbetræning igen, kan jeg anbefale dig at bruge mit opstartsprogram fra 0-5 km. Alt afhængig af dit tidligere niveau kan du progrediere hurtigere.

NB!
Læg mærke til at jeg har brugt udtryk som; ”kan være”, ”typisk” og ”ofte”. Det er med fuldt overlæg, da vi alle er individer og opfører os og skal behandles som dette. Så der kan sagtens være forskelle i symptombillede og behandling. Få derfor altid en fysioterapeut til at tjekke dig inden du går i gang med en specifik behandling.