Nye tanker…

mighimmelJeg har taget en beslutning vedrørende denne blog. Da jeg startede den i tidernes morgen var det egentlig bare meningen at jeg ville skrive lidt om min træning og min hverdag. Dagligdagen med et fuldtidsjob, barn, familie osv. sneg sig dog hurtigt ind på mig og overtog den tid jeg brugte på bloggen, så den blev lagt til side.

I september måned kunne jeg mærke at jeg igen fik lyst til at blogge og komme ud med mine erfaringer, meninger og viden, men dog inde for mit fag. Jeg skrev lidt for nogle andre bloggere, og begyndte i oktober at skrive herinde igen. Min mission var at sprede min viden og erfaring om løb, træning og behandling til de af jer der er interesserede.

Nu har jeg dog taget beslutningen om at der en gang imellem vil komme lidt flere personlige indlæg herinde. Det gør jeg primært af to årsager:

  1. I skal se at de gode råd og formaninger jeg kommer med, dem overholder jeg selv. Hvis jeg fx mærker til en smerte eller en ømhed, og tænker at der kunne være en skade på vej, så vil jeg skrive lidt om det herinde, og forhåbentlig gøre nogle af jer lidt klogere på hvordan i skal forholde jer til en kommende skade.
  2. Ved at skrive lidt om min egen træning, kan jeg holde mig selv motiveret og forhåbentlig motivere nogle af jer til at hænge på den hårde vintertræning i disse kolde, mørke måneder.

Jeg håber I vil læse med når jeg skriver lidt om mig selv 🙂