Case: Camilla

Jeg har siden december haft fornøjelsen af at hjælpe Camilla med at bliveTine Thomsen - træningsoptimering og behandling af løbeskaders billede. fri af hendes springerknæ. Hun har døjet med smerterne i 6 år, og dette har været en af de grunde til at hun måtte stoppe som elite o-løber. Hun havde endelig fundet en øvelse der gjorde at hun kan løbe uden smerter, dog var der et lille men. Hun kontaktede mig for at få opfølgning på træningen og et andet syn på hendes situation. Læs hendes beretning af forløbet.

Jeg hedder Camilla. Jeg er 22 år gammel og har dyrket orienteringsløb på eliteplan. Jeg har måttet tage en pause på grund af kronisk springerknæ i begge knæ. Ved kronisk forstås ikke en uhelbredelig og livslang tilstand, men en langvarig skade, der kræver et særligt rehabiliteringsforløb. Et særligt rehabiliteringsforløb har for mig betydet et forløb hos fysioterapeut Tine Thomsen, der med mine mange års dårlige erfaringer med det etablerede system, netop har kunnet tilbyde mig noget helt særligt.

Jeg brænder for orienteringsløb og løb generelt, og jeg ved at jeg endnu ikke har udnyttet mit fulde potentiale i skoven med et kort i hånden. Jeg drømmer stadig om at komme med til internationale mesterskaber og om at løbe i de rød-hvide farver. Efter godt seks år med evigt tilbagevendende smerter, fysioterapeut forløb for mange, mange, tusinde kroner og utallige skuffelser over min krop og mine knæ, kom jeg i sommers ud til sportsmedicinsk afdeling på Regions Hospital Silkeborg. Der skete der for første gang noget og jeg stod efter nogle måneder med disciplineret og vedholdende statisk (isometrisk) træning af mine lår, med en følelse jeg ikke havde haft længe, nemlig følelsen af at have løbet en tur uden smerter. Det krævede dog at jeg lavede denne øvelse minimum én gang om dagen.

Som sygehusvæsenet jo er kendt for og nødt til, var der ikke mere opfølgning at få i Silkeborg så  jeg henvendte mig til Tine Thomsen fra Aarhus Osteopati, som i orienteringsløbskredse har et ry for at vende tingene på hovedet og se på dem med helt nye briller, hvorfor hun ofte har hjulpet de håbløse og dem med kroniske skader, ligesom jeg selv var.

 

Tine Thomsen - træningsoptimering og behandling af løbeskaders billede.
Da Camilla kom ind til mig i december, havde hun meget begrænset bevægelighed i sit squat. Efter 3 minutters test af hendes balance og syn, fik vi forbedret hendes bevægelighed betydeligt!

Tine gik stik modsat alle andre ind og så på årsagerne til min skade frem for at forsøge at behandle den. Efter utallige tests af min balance, min aktivering af muskler, min bevægelighed, mit syn og alt andet som kan testes, satte hun mig i gang med at lave forskellige balanceøvelser og forskellige aktiveringsøvelser. Balance har meget med synet at gøre og ved at træne synet har jeg kunnet træne min balance. Jeg har også trænet nerveaktiveringen til mine ben igennem forskellige stimuleringsøvelser, både med lyd, bevægelse og øjenbevægelser. Disse øvelser har ikke bare gjort at jeg nu kan komme ordentligt ned i mit squat, at jeg har fået en større bevægelighed og at jeg har en bedre balance, men også at jeg generelt har en større sikkerhed i mine bevægelser og har fået en bedre kropsforståelse. Sammen med lige præcis de udspændingsøvelser ingen anden fysioterapeut har kunnet give mig, men som jeg har manglet så meget, er disse øvelser blevet en del af min hverdag, og de er, selvom de ikke er fysisk hårde og ikke giver mig ømme muskler, med til at holde mig kørende og gør mig i stand til at løbe næsten hver dag.

Jeg ved at Tine har meget mere videnskabelig nerve-magi i ærmet før hun er færdig med mig. Jeg kan kun anbefale at få Tines øjne på din skade, hvad end du er kroniker som jeg, lige er blevet skadet eller bare mangler de marginaler der skal til for at du når dit mål – Tine kan hjælpe med det hele 🙂

 

Tak til Camilla for at fortælle hendes historie.

Har du også skader? Book en tid på klinikken ved at ringe på 29848558, eller kontakt mig på tine.thomsen.fys@gmail.com.